10-års jubilæum

Peak Rekruttering

Vi fejrer 10-års jubilæum

Ved Peak Rekruttering er vi stolte af at fejre 10-års jubilæum. Vi, Bettina Askjær og Allan Jessen– ejere af Peak Rekruttering, startede virksomheden i 2014, og sidenhen har vi gennemført ca. 1.200 rekrutteringer. Gennem årene er der med stort engagement blevet arbejdet for at finde de bedste specialister og ledere til vores kunder.

Vores setup: Stor Search kapacitet

Vi lægger stor vægt på ordentlighed og at være gennemsigtige i vores samarbejder. Det betyder ikke blot at give vores kunder en indsigt i kandidatfeltet, men også at guide dem gennem det komplekse arbejdsmarked. Vi skaber tillid ved at formidle om markedets dynamik og identificere de mest attraktive kandidater. Vi stræber efter at levere specialiseret rådgivning til både kunder og kandidater, værner om langvarige relationer og sætter stor pris på de kunder, vi samarbejder med.

Fra start har vi lagt vægt på stor Search kapacitet, for at kunne levere effektive rekrutteringsløsninger ved at identificere og tiltrække de bedste kandidater. Vores agile tilgang og fleksibilitet i processer afspejler vores fokus på kundernes behov. Dette afspejles også i vores prissætninger.

Et uundværligt team af Search Consultants

Peak Rekrutterings forretningsgrundlag inkluderer vores solide erfaring, vedholdenhed, engagerede team, fokus på relationer, kandidatcentreret tilgang og gennemsigtighed i samarbejdet med vores kunder. Med det ønsker vi at skabe en høj grad af tillid.

Vi er særligt stolte af vores Search Consultants, der har bidraget gennem struktureret research og en fantastisk dedikation. Deres arbejde er ikke kun vigtigt – det er essentielt for Peak Rekruttering. En stor tak til jer.

Fremtiden for Peak Rekruttering

Efter 10 år ønsker vi at fortsætte vores dedikation til rekruttering. Derudover lægger vi et særligt fokus på branding af Peak Rekruttering for at styrke vores sociale kanaler, og på den måde skabe mere strømlining på tværs af hjemmeside og LinkedIn, samt at opnå højere engagement rate og brandgenkendelse. Gennem visuelle designelementer ønsker vi også at styrke branding af vores kunders stillingsopslag, og at skabe en stærkere kommunikation til potentielle kandidater.

Særligt vores strategi for Search, holder vi fortsat fast i – også i fremtiden. Vores fokus forbliver på værdiskabelse for både kunder og kandidater og gennemsigtighed i vores samarbejder. Hos Peak Rekruttering ser vi frem til de næste 10 år med samme engagement og passion, der har defineret vores rejse hidtil. Tak for at være en del af vores historie.

– Bettina Askjær og Allan Jessen